Vi KAN gøre noget ved ulighed i sundhed
21. juni 2011
Af Else Smith
Sociale faktorer som uddannelsesniveau og indkomst har de sidste 20 år fået større betydning for, hvor ofte vi danskere bliver syge, og hvor længe vi lever. Med andre ord: Uligheden i sundhed er vokset.
Når udviklingen går den forkerte vej, er det ikke fordi, der ikke har været opmærksomhed på uligheden. Der er uddelt mange satspuljepenge, der er afholdt mange konferencer om emnet, og rundt om i kommunerne fylder indsatsen mod ulighed meget i forebyggelsesarbejdet. Når det på trods af den store indsats har været så svært at vende udviklingen, er det sandsynligvis fordi årsagerne er så sammensatte, og fordi uligheden ikke kan mindskes af indsats i sundhedssektoren alene. Hvis vi skal bryde udviklingen, er der brug for en samlet bred indsats. Det er ikke nogen let opgave, men vi kan jo starte med de indsatser, som vi ved virker.
I en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet i samarbejde med Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, beskrives blandt andet 50 indsatser, der har dokumenteret effekt i arbejdet med at reducere ulighed i sundhed. Opgaven er nu at komme et spadestik dybere og få omsat de indsatser, rapporten peger på, til konkrete handlinger og få knækket koden for samarbejde på tværs.
Flere af de indsatser, rapporten beskriver, er særligt relevante for kommunerne. Rapporten peger blandt andet på den helt tidlige indsats, der kan sikre, at alle nybagte familier får besøg af sundhedsplejersker, og at fokus er på, at alle børn kan læse efter 2. klasse. Begge dele er afgørende for børnenes senere sociale position og deres helbred.
I forebyggelsesarbejdet mere generelt er det afgørende, at kommunen bestræber sig på at integrere almen praksis i det kommunale sundhedsarbejde. Mange kommuner er allerede i gang med at udvikle kontakten til almen praksis. Det er en positiv udvikling, som der er al mulig grund til at fortsætte.
På baggrund af rapporten vil Sundhedsstyrelsen nu indkalde udvalgte kommuner til en dialog om hvilke redskaber, der ville kunne understøtte kommunernes indsats mod ulighed i sundhed. Det kan for eksempel være faktaark, som beskriver, hvilke determinanter kommunerne kan tage fat på, og hvordan der kan samarbejdes på tværs i kommunen. Selv vil vi på nationalt niveau indlede en dialog med relevante styrelser og ministerier om at opstille fælles mål for arbejdet med at reducere ulighed i sundhed.