Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Designlinje og logo

Sundhedsstyrelsens designlinje og visuelle udtryk går igen her på www.sst.dk. Vi vil gerne med vores brug af farver og dynamiske elementer gøre hjemmesiden levende og signalere liv og sundhed med fokus på mennesker.

Webmanual
Når vi beder om hjælp hos eksterne bureauer er webmanualen det værktøj, der indeholder retningslinjer for at arbejde med og forny siderne, så vi tager hensyn til Sundhedsstyrelsens forskellige målgrupper og brugeres mulighed for at orientere sig, navigere og foretage valg på hjemmesiden.

Det grafiske udtryk er brugernes visuelle indtryk af Sundhedsstyrelsen, og det skal sikre en overskuelig og enkel brug af hele hjemmesidens indhold - både for dem, der sjældent bruger hjemmesiden, og dem, der bruger den regelmæssigt.

Webmanualen indeholder vejledning til brug af grafiske elementer, skrifttyper, farver, billeder, opbygning af nye sider, navigation og andre generelle regler, der gør det enkelt at overholde retningslinjerne.

Designguiden
I designguiden finder du det gennemgående for vores visuelle udtryk, for eksempel logo, farver, grafiske elementer og skrifttyper - samt regler for placering, respektafstande med videre.

Som minimum gælder tre principper:

  1. Logo - enten i den blå/grå-udgave eller sort/hvid - placeres på hhv. en helt hvid eller farvemættet baggrund
    og enten øverst til venstre (for eksempel forside/titelblad) eller nederst til højre på siden
  2. Skrifttype til titler og overskrifter er Agenda - Light bruges til titler og Medium, hvor der er grund til fremhæve med "fed skrift"
  3. Vandrette felter er det gennemgående element - de firkantede felter placeres liggende fra kant til kant på siden med en hvid margin hele vejen rundt og imellem, når der er flere. Kasserne kan udfyldes med farve, illustration og med tekst, der altid er venstrestillet i layout.


Du finder desuden en fotobank med de fotos, som Sundhedsstyrelsen råder over. Disse foto kan du frit benytte til Sundhedssstyrelsens publikationer med videre. Har du brug for fotos, hjælper vi dig gerne - se kontakt til højre.

Guiden indeholder også eksempler, gode råd og meget mere.

Guiden henvender sig til Sundhedsstyrelsen og samarbejdspartnere og eksterne leverandører af grafisk materiale, der har brug for logoer, farvedefinitioner, fotos med videre i forbindelse med for eksempel kampagner og publikationer, der udarbejdes for Sundhedsstyrelsen.

Du er velkommen til at bidrage til at gøre guiden bedre, hvis du får gode ideer ved brugen. God arbejdslyst!