Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Rygestop - behandling af tobaksafhængighed

Nye anbefalinger til behandling af tobaksafhængighed

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny publikation ”Behandling af tobaksafhængighed – anbefalinger til en styrket klinisk praksis”. Publikationen har til formål at styrke den indsats, som kommuner, praktiserende læger og hospitaler bør iværksætte for at hjælpe afhængige rygere med at kvitte tobakken.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal støtte sundhedspersonalet i at arbejde systematisk og evidensbaseret - og derved give de tobaksafhængige rygere den bedst mulige rådgivning og behandling, som kan føre til et vedvarende rygestop. Anbefalingerne er primært baseret på amerikanske, engelske og australske retningslinjer.

Hovedforfatter er forskningsoverlæge Charlotta H. Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. En referencegruppe med repræsentanter for hospital, kommune og almen praksis har bidraget til udarbejdelsen.

Publikationen udsendes som pdf-fil til alle kommuner og regioner samt til de centrale nationale aktører på rygestopområdet.

Endvidere kan den trykte publikation bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationsservice på mail distribution@rosendahls-schultz.dk
eller tlf. 70 26 26 36.